Pallesvej 21, 2300 København S

270 ETAGEMETER MED SOL HELE DAGEN PÅ AMAGERS BEDSTE ADRESSE! HØRER TIL SKOLEN VED SUNDET

Velkommen til Pallesvej 21 - Et hus med et sundt og solidt skelet, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg og skabe familiens drømmehjem.
Beliggenheden på hjørnet af den lille lukkede sidevej er ikke til at tage fejl af. Vejen er midt beliggende på Amager Strandvej og dette hus ligger præcis så langt fra vejen at der ingen støj er, dog kan bølgerne stadig høres og den friske sundbrise kan mærkes. Der er kort til metrostationen Amager Strand, så hele byen nås indenfor kort tid. Samtidig kan du cykle til Kongens Nytorv på 14 minutter.
Huset hører til Skolen ved sundet, som ligger 4 minutter fra huset på gåben. Her er der også både børnehave, fritidshjem og fritidsklub, ligesom der er mange trygge vuggestuer i gåafstand.
Huset ligger på en fantastisk hjørnegrund, som vender hhv. syd og sydvest. Det betyder altså at solen står ind af det store panoramavinduesparti som især stueetagen byder på. I stueetagen er familielivet prioriteret i det der er et stort køkkenalrum med masser af skabsplads og spisebord. Køkkenalrummet munder ud i en kæmpe stue hvor der både er plads til et kæmpe langbord som kan huse hele familien, en masse opbevaring og samtidig at have en stor sofa hvor man kan ligge og slappe af. Derudover er der et nyere badeværelse med stor bruseniche, samt et stort værelse, som både kan bruges som gæsteværelse, stort soveværelse eller luksus kontor.
På 1.sal er der hele 4 soveværelser, et stort badeværelse og en stor sofastue. Fra det største værelse er der adgang til en kæmpestor sydvendt altan hvor morgen/middagssolen virkelig kan nydes.
Til slut er der en stor og tør kælder på hele 93m2. Her er der i dag indrettet stort bryggers/træningsrum, rummelig vaskekælder med både vaske/tørremaskiner, samt masser af tørreplads og håndvask. Derudover er der et værksted, og så er der 2 store disponible rum der i dag fungerer som hyggerum med både billard, dart og bordfodbold, samt kontor/filmrum. Kælderen kan både tilgås indefra, men også med direkte indgang udefra.
Huset er kæmpestort og byder på hele 270 etagemeter + et kæmpestort loft, der er genialt til opbevaring, men også som legerum til børnene, hvor der kan bygges huler, leges med alverdens legetøj og evt. gamer-room.
Til slut er der en stor overdækket indkørsel, hvor der kan holde 2-3 biler i tørvejr.
Alt i alt er dette et helt fantastisk familiehus, hvor der er mulighed for at sætte sit helt eget præg så det passer præcis til din familie. Vi glæder os til at byde dig velkommen

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.