Velkommen til denne utroligt charmerende og indflytningsklare villalejlighed beliggende på Amager Landevej 7B, st. i Kastrup. Boligen tilbyder en perfekt kombination af moderne komfort og hyggelig atmosfære, og central beliggenhed tæt på alle hverdagens fornødenheder. Du har nem adgang til både offentlig transport, indkøb og grønne områder, hvilket gør det til et dejligt sted at bo.
Boligen byder på et funktionelt og stilrent køkken med hvide elementer og moderne hårde hvidevarer, som skaber et lækkert og praktisk rum. De store lyse stuer en suite, hvor lyset strømmer ind er helt fantastiske og herfra har man også udgang til terrassen og haven. Stuerne giver dig masser af plads til både afslapning og samvær med familie og venner. Boligen har tre soveværelser alle sammen har en god størrelse, det ene endda med udgang til terrassen. Det store flisebadeværelse fremstår rigtig pænt og velholdt og ligeledes gør gæstetoilettet. Ydermere har man man en god kælder med masser af mulighed for opbevaring mv.
Til lejligheden hører en stor privat have, hvor du kan slappe af, dyrke havearbejde eller bare nyde solens stråler fra den store terrasse som snor sig rundt om hjørnet på huset og sikre sol hele dagen. For ekstra bekvemmelighed er der privat parkering tilknyttet boligen, så du nemt kan parkere din bil lige ved døren.
Med masser af kvadratmeter, både indendørs og udendørs, og en fantastisk beliggenhed, er denne bolig perfekt for dig, der søger en lys, rummelig og funktionel bolig, hvor du kan føle dig hjemme fra første dag. Bestemt et kig værd!